Cookie politik


Denne side benytter sig af cookies, for at kunne fungere perfekt (bl.a. for at indkøbskurven kan fungere). Hvis du klikker dig videre rundt på siden accepterer du automatisk, at vi benytter disse cookies. Du kan læse mere om, hvilke cookies shoppen bruger, ved at læse om vores cookie politik.
 
0
Kurv
Menu

 
Forside » Gratis DIY og Inspiration » Projekter - patchwork for alle » Krealeg - Sy patchwork med udfordringer » 1. del Krealeg – Sy patchwork med udfordringer og flyt grænser 2021


1. del Krealeg – Sy patchwork med
udfordringer og flyt grænser 2021 


Hvis jeg nu siger…
Hvad vil du så sy ?

Det her er en patchwork leg og ingen konkurrence.

Der kommer to krav hver måned til det du skal sy.
Så er det derefter dig der skal få ideerne.

I juni måned lyder udfordringen:

Hvis jeg nu siger :

Du skal sy noget hvor der indgår mindst en trekant.
Du skal bruge stof i 4 farver hverken mere eller mindre.

Hvad vil du så sy ?

Det kan være alt fra nålepude til slumretæppe eller måske bare en enkelt blok.
Det vigtigste er at lade ideerne springe ud.
Spørge sig selv, hvad kan jeg få ud af at følge de to anvisninger ?

Man må alt, sy efter mønster, tegne mønster selv, sy lige så mange trekanter sammen man kan,
og mærke hvor mange muligheder der er i det.
Man må også gerne vise ting man tidligere har syet hvis de opfylder de to krav
DER SKAL INDGÅ MINDST 1 TREKANT og DER SKAL BRUGES 4 FARVER.

Det man syr vil vi gerne se, dele inspiration med hinanden og man må gerne sy flere ting og vise frem.
Jo mere patchwork leg jo bedre !
Det er fint at rose andres ting og anerkende ideer og dygtighed,
men husk det er en leg så kun positive kommentarer og ingen håndhævelse af regler,
hvis man synes et arbejde falder uden for legens betingelser.

Det koster ikke noget at være med, man skal ikke købe noget,
har du rester og stof, så tag fat der MEN så er det jo svært med farver for
sjældent er vores patchworkstof jo helt ensfarvet uden en lille krummelure eller blomst.
Så når man tænker 4 farver, så er rødt stof, stof hvor den røde farve er dominerende osv.
Når man skal bruge 4 farver og måske vil sy dækkeservietter så skal alle røde trekanter ikke
nødvendigvis være ud af samme røde stykke stof.
Rødt er rødt og det er jo patchwork vi syr så alle røde lapper hører ind under farven rød.

Man må gerne vise frem undervejs på facebook, tingene behøver ikke være færdige.

Der er INGEN SAMMENHÆNG mellem månedernes udfordringer.
Det er et nyt projekt hver måned og hvad det skal være er op til dig.
Du skal bare få dine ideer ud fra de to regler der stilles op.
Man behøver heller ikke tage alle måneders udfordring op.
Leg med når du har lyst.

Jeg håber rigtig mange vil være med til at lege, jeg er spændt på hvad vi hver
især tænker og har materialer til, når der bliver sagt :
Du skal sy noget hvor der indgår mindst 1 trekant og du skal bruge 4 farver hverken mere eller mindre.


​​​​​​
Her kan du en éen mulighed og en måde at gribe det an på.
Det er ikke en fascitstliste eller et mønster en måde at gribe det an på.
Se Kettys forslag her

 


Rigtig god fornøjelse

PS: Husk der findes en Facebook gruppe hvor du kan vise alle hvad du
tænker, syr og hvad du får af nye og gode ideer.
Du finder gruppen her

Du er også meget velkommen til at sende en mail med tekst og billeder til 
mail@hannespatchwork.dk så sætter jeg det på her på bloggen,
så alle dem der ikke er på facebook også kan se det nye og flotte der bliver syet.