Dorthe skriver:
Jeg har syet patchwork i ca 10 år, lidt usædvanlig for min aldersgruppe har jeg fundet ud af .
Men jeg nyder at ha et frirum, omgivet af smukke patchworkstoffer og tråd osv, og så tror jeg faktisk det har gjort at jeg har et større selvværd, da jeg har fundet noget jeg er god til, hvis jeg selv må sige det?
Mit liv er desværre fyldt med kroniske smerter, som har gjort at jeg ikke kan deltage på arbejdsmarkedet, så jeg har mange gange brugt mit patchwork som terapi.
Men da jeg startede med at sy, så jeg i en patchworkbog et billede af et sengetæppe i mønsteret “weddingrings” og lige siden har jeg vendt tilbage og søgt viden om netop dette mønster.
Så for ca 4 år siden var en veninde og jeg i en patchworkbutik hvor jeg faldt over noget japansk stof, og lige siden har jeg samlet på japanske stoffer som nu fylder en del.
Så jeg har egentlig ingen undskyldning for ikke bare at gå igang, for jeg har nemlig fået skabeloner og mønsterbog af min mand i julegave et år…men jeg har jo lige 3 tæpper at gøre færdige, men så VIL jeg også igang for nu føler jeg at jeg efterhånden er ved at være “uddannet” patchworker.