Cookie politik


Denne side benytter sig af cookies, for at kunne fungere perfekt (bl.a. for at indkøbskurven kan fungere). Hvis du klikker dig videre rundt på siden accepterer du automatisk, at vi benytter disse cookies. Du kan læse mere om, hvilke cookies shoppen bruger, ved at læse om vores cookie politik.
 
0
Kurv
Menu

 
Forside » Gratis DIY og Inspiration » Projekter - patchwork for alle » Krealeg - Sy patchwork med udfordringer » 3. del Krealeg – Sy patchwork med udfordringer og flyt grænser 2021

3. del Krealeg – Sy patchwork med udfordringer
og flyt grænser 2021

Hvis jeg nu siger…

Hvad vil du så sy ?

Det her er en patchwork leg

Indtil jul vil der hver måned komme en udfordring på Hannes blog.
Der kommer to krav hver måned til det du skal sy.
Så er det derefter dig der skal få ideerne.


I august måned lyder udfordringen:

Hvis jeg nu siger :

Du skal sy af blomstrede stoffer
Du må bruge 1 bundfarve. Altså kun 1 farve "ensfarvet" stof.

Hvad vil du så sy ?

Det kan være alt fra nålepude til slumretæppe eller måske bare en enkelt blok.
Det vigtigste er at lade ideerne springe ud.
Spørge sig selv, hvad kan jeg få ud af at følge de to anvisninger ?

Man må alt, sy efter mønster, tegne mønster selv, lade sig inspirere af andre,
lade andre teknikker indgå som f.eks broderi.

Man må også gerne vise ting man tidligere har syet hvis de opfylder de to krav
DET SKAL VÆRE SYET AF BLOMSTREDE STOFFER og DER MÅ KUN
VÆRE BRUGT EN FARVE DER ER ENSFARVET.


Det man syr vil vi gerne se, dele inspiration med hinanden og man må gerne sy flere ting og vise frem.
Jo mere patchwork leg jo bedre !

Det er fint at rose andres ting og anderkende ideer og dygtighed, men husk det er en leg
så kun positive kommentarer og ingen håndhævelse af regler,
hvis man synes et arbejde falder udenfor legens betingelser.


Det koster ikke noget at være med, man skal ikke købe noget,
har du rester og stof, så tag fat der MEN så er det jo svært med farver for sjældent
er vores patchworkstof jo helt ensfarvet uden en lille krummelure.
Så når man tænker 1 bundfarve i ensfarvet stof, så er det ensfarvet patchworkstof
hvor evt. lille krummelure el. kun er en nuance af basisfarven. 
Når man skal bruge 1 bundfarve og måske vil sy dækkeservietter, så skal alle delene
der skal være bundfarve ikke nødvendigvis være ud af samme stykke stof. 
Det er jo patchwork vi syr så alle hvide lapper hører ind under farven hvid.


Man må gerne vise frem undervejs, tingene behøver ikke være færdige.

Der er INGEN SAMMENHÆNG mellem månedernes udfordringer.
Det er et nyt projekt hver måned og hvad det skal være er op til dig.
Du skal bare få dine ideer ud fra de to regler der stilles.

Jeg håber rigtig mange vil være med til at lege, jeg er spændt på hvad vi hver især tænker og har
materialer til, når der bliver sagt : Du skal sy i blomstret stof og du må kun bruge en farve i ensfarvet stof.

Rigtig god fornøjelse