Lene skriver:
Mange har hørt denne historie, men det er noget af det mindste jeg har syet, men den største udfordring har fået.
Min mand er skytte og sidste sommer skulle jeg med ham på landsstævne.
Jeg mente at det nok skulle gå selvom at jeg ikke kendte de andre ret godt, jeg kunne jo køre lidt rundt på sjælland og besøge patchwork butikker.
Det blev nu kun til en, hvor jeg så mødtes med Inge, vi kender kun hinanden fra bloggen, med det var da ingen hindring for en hyggelig dag.
Og ganske tæt ved vores campingvogn, boede en anden quilter her fra Århus, Kari så jeg var helt rolig, tiden skulle nok gå.
Det var en helt fantastisk uge, alle var nemme og snakke med, og jeg nød at være med.
Nå men nu til sy historien. Vi skulle med færgen her fra Århus lørdag morgen kl. 8.00, og fredag aften var vi så lige samlet for at pakke det sidste. Jeg havde syet et lille mærke til min rygsæk, (alle 20.000 deltager havde fået udleveret ens rygsække) så den var nem at kende. Den viste min mand frem, og straks stod en af den andre deltager med 20 små logoer, og sagde at jeg bare lige skulle sy et til alle fra skydeklubben.
Nå tak, 12 timer til færgen sejler, og slet ingen ideer til hvad jeg skulle gøre. Tænke, tænke, tænke, alle logoer blev zigzagget på ens stof, med volumenflise på bagsiden.
Derefter fandt jeg 20 forskellige stykker patchworkstof i skabet, og lavede firkanter, som blev strøget på veladon. Nu havde jeg så 2 firkanter på 8×8 cm.
Som blev syet sammen, og så lige set stykke sejlgarn i, så mærket kunne hænge fast.
Det var/ er nemt at kende sin taske, og hvis man er den sidste fra klubben der går fra et samlingssted, ja så ved du af du skal have den taske med, for der er en af ”vores”
Det er måske ikke det kønneste jeg har syet, og nogle vil nok mene at det ikke er patchwork, men det var jo netop på grund at jeg syr patchwork at jeg fik opgaven.
Jeg var færdig mandag formiddag med at sy alle 20 mærker, og jeg kan se at mange af dem stadig bruger deres endnu.