Cookie politik


Denne side benytter sig af cookies, for at kunne fungere perfekt (bl.a. for at indkøbskurven kan fungere). Hvis du klikker dig videre rundt på siden accepterer du automatisk, at vi benytter disse cookies. Du kan læse mere om, hvilke cookies shoppen bruger, ved at læse om vores cookie politik.
 
0
Kurv
Menu

Ketty som var med til “HANNES” mini messe, viste os alle denne smarte måde at sy “Japansk foldeteknik” på symaskine – trin for trin.

Japansk foldeteknik på symaskine:

1. Konstruktion af skabeloner: Vælg størrelsen på det færdige kvadrat.
Til det viste sengetæppe er brugt kvadrater 12 x 12 cm. Tegn kvadratet på karton, find midten.
Sæt passerspidsen lige der i midten og tegn en cirkel der skærer hjørnerne.
Klip cirklen ud. Tegn et kvadrat mere, det skal bruges til at stryge om.

 

2. Klipning: Tegn cirklen af på det patchworkstof du vil have indeni kvadratet. Klip ud med ca. 1 cm sømrum.
Læg indersiden ret mod ret med det der skal være yderst på den færdige blok / kvadratet og læg volumenvlies under.
Sæt nåle i og klip alle 3 cirkler ud stadig med sømrum. 

 

3. Syning: Sy på den tegnede streg med stinglængde 2 hele vejen rundt gennem alle 3 lag.

4. Vend: Skil lagene ad så du kan komme til at klippe en lille vendesprække i det inderste stof.

5. Fold: Lav den “Japanske foldning” omkring papstykket med strygejernet.
Så dækker du dit vendehul. Sæt nåle i.

 

6. Quilt foldningen fast med symaskinen.

 

7. Monter: Alle kvadraterne zig-zagges sammen , på min gamle Bernina er det zig-zag bredde 3 og stinglængde 3.
Man skal ikke zig-zagge over hjørnerne men næsten helt ud til hjørnerne, så falder tæppet pænest.

Mit tæppe er syet af 13 x 18 kvadrater og passer til en 3/4 seng.
Bemærk også den meget flotte bagside….som her ligger hen over “forsiden”

Rigtig god fornøjelse !