Cookie politik


Denne side benytter sig af cookies, for at kunne fungere perfekt (bl.a. for at indkøbskurven kan fungere). Hvis du klikker dig videre rundt på siden accepterer du automatisk, at vi benytter disse cookies. Du kan læse mere om, hvilke cookies shoppen bruger, ved at læse om vores cookie politik.
 
0
Kurv
Menu

“Patchwork drømmen” 51

Tina skriver:

Nu har jeg jo fulgt med og læst alle de andres “patchwork drømme”, så nu vil jeg da også lige dele mine:

Forrige år havde jeg en veninde som fyldte 30 år, og jeg anede ikke hvad jeg skulle finde på at give hende i gave, men pludselig fik jeg den ide at lave en slags fødselsremse (ligesom dem der er broderet med dato, vægt navn m.m.) men i stedet for med billeder fra hendes liv og så hendes navn og fødselsdato.

Jeg vidste via hendes mor at hendes lille Mascot skulle totalrenoveres, så derfor skulle den jo også være med på billedet.
Billederne fik jeg printet ud på det A4 overførings papir som man kan købe til, at lave sine egne billeder på T-shirts. Hvorefter jeg strøg det på hvidt bomuld. Derefter er hvert billede blevet pyntet enten med perler, palietter eller silkebånd.
Jeg havde forhørt mig inden jeg valgte farverne, om hvilke hun godt kunne lide og det var creme og brunlige farver.
Hun blev så glad for gaven, at hun begyndte at stortude, og krammede mig flere gange i løbet af aftenen.

Sidste år fyldte en fælles veninde også 30 år, og jeg syntes jo ikke jeg burde gøre forskel, men alligevel lavede jeg lidt om på det hele så de på ingen måde minder om hinanden.
Da jeg spurgte om farver var svaret, at det var røde, grønne og brune retrofarver. Så derfor fandt jeg på at billederne skulle rammes ind af retro farverne så det ikke blev for vildt et billede.
Jeg fandt nogle søde knapper med hjerter og blomster, og selvfølgelig et giraf-symærke som altså lige måtte med på for den skæve vinkel.
Der er ikke lige så meget patchwork over det her billede som det første, men jeg er nu helt tilfreds med resultatet alligevel.
Og heldigvis blev hun også rigtig glad for det.