Forside » Gratis DIY og Inspiration » Resteræs - Sy med dine stofrester 2025 ❤️ » Hvad skal jeg bruge for at være med ?
Hvad skal jeg bruge for at være med ?
Allerførst skal du tage ja hatten på og finde din/dine rester kasser frem.
Når man leger med rester, er det jo altid lidt svært at sige, du skal bruge det og det,
så dette er en rettesnor til et tæppe på ca 1 x 1 m.
Vil du lave et større tæppe, ja så er det jo bare at fortsætte.
Denne reste leg kan du næsten får til at passe de mål du ønsker,
da "blokken" kan stoppe flere steder eller kanten kan justeres.
Materialer til "Resteræs 2025":
I denne reste ræs leg skal du have din restekasse og en bundfarve klar.
Dette er stoffet til forsiden, og så skal du jo også bruge stof til bagsiden samt evt mellemfoer.
Se mere her under.
Stofrester
Alle dine stof rester i den farveskala du ønsker - du kan jo vælge om det eks er
kun de røde stoffer, kun de små blomstret, kun de lilla, kun de sort hvide, alle - som i alle ... eller
Kan jo ikke sige noget om mængden men de skal være min 6 x 6 cm.
Bundstof til forsiden
For at være med i denne leg med dine stof rester skal du bruge "et stort" stykke stof.
I alt ca 80 cm i 110 cm bredde. Men..... det kan jo også være alle de lyse stoffer, eller alle de sorte stoffer, eller......
Pas bare på der ikke er for meget uro i disse stoffer, det vil sige for meget mønster, kontraster mm.
Andet
Herudover skal du jo bruge bagsidestof ( ca 1,1 x 1,1 m), mellemfoer ( ca 1,1 x 1,1 m),
sytråd /quiltetråd, samt skæreplade/kniv og lineal hvis du syr på symaskine.
Samt din ja hat og drømmen om at sy en masse patchwork.