Lenes gæsteblogger indlæg:
Når jeg ser alle de spørgsmål om hvordan og hvor meget skal jeg quilte,
kommer jeg til at tænker på det allerførste patchwork jeg syede,
ja det var faktisk før jeg viste at der var noget der hed patchwork.
For godt 29 år siden da vi skulle til at flytte i hus, syede jeg et sengetæppe af
stoffer måske købt i Stof og Stil (måske hed det Peters resthal dengang),
jeg havde nok set noget et sted som jeg synes så smart ud.
Det er af firkanter på 20x20 og med tykt mellemfor, så det er tungt.
Tæppet er brugt som sengetæppe, som lagen og hvis en af os sover på sofaen
bliver det brugt både som lagen og dyne.
I campingvognen bliver det brugt som lagen hvis nogen skal sove i siddegruppen,
det er så stort at det dækker det hele der.
Tæppet måler ca. 220x220.
Men som sagt var det fra før jeg viste der var noget det hedder patchwork og kendte
derfor heller ikke til QUILTNING.
Det skal forståes på den måde at der overhovedet ikke er quiltet på tæppet, og her
efter næsten 30 år holder det stadig sammen, efter flittig brug og vask.
Jeg er stadig ikke den store quilter, men nu quilter jeg da mine ting,
men må ofte trække på smilebåndet når folk skriver om hvor tæt der skal quiltes,
for at tæpper kan holde til brug. Jeg ved bedre.😜😜
Da jeg endelig fandt ud af at der er noget der hedder patchwork, så var det første jeg syede
en umulius og dernæst et sengetæppe til campingvognen.
Hvad der derefter blev syet er forsvundet i tågen, men det er blevet til mange tæppet,
både store og små, dækkeservietter, puder, tasker, julepynt, flag og mange
andre ting og umuliuser dem har jeg nok lavet de første 30 af,
så jeg synes ikke de er så umulige.
Og her i 2021 er det så 20 år siden jeg begyndte på rigtigt patchwork og er stadig lige vild med det.
PS. Af det blomstrede stof i det store sengetæppe, syede jeg gardiner til vores soveværelse
samt puder til at pynte på sengen, jow jow fint skulle det være.
Alt holder endnu, og stoffet ser stadig fint ud.
Tak Lene for du vil være patchwork gæsteblogger.❤️